Fjerkræhus Sund Ventilation

Korrekt luftstrøm er grundlæggende for en sund og produktiv fjerkræflok. Her gennemgår vi de grundlæggende trin for at opnå frisk luft ved den rigtige temperatur.

Ventilation er et af de mest afgørende elementer i slagtekyllingers velfærd og produktion.
Det rigtige system sikrer ikke kun tilstrækkelig luftudveksling i hele slagtekyllingestalden, men fjerner også overskydende fugt fra affaldet, opretholder ilt- og kuldioxidniveauet og regulerer temperaturen i stalden.

Mål og lovgivning
Lovmæssigt er der visse luftkvalitetskrav, som et ventilationsanlæg skal kunne levere.

Støvpartikler
Luftfugtighed <84 %>
Ammoniak
Kuldioxid <0,5 %>
Men målene for luftkvalitet bør gå ud over de grundlæggende lovkrav og sigte mod at skabe det bedst mulige miljø for fugles velfærd, sundhed og produktion.

Typer af ventilationssystem
Langt den mest almindelige opsætning i Sydøstasien er et højderygudtræk, sideindløbssystem.
Ventilatorer placeret i tagspidsen trækker varm, fugtig luft op gennem huset og ud gennem højderyggen. Fjernelse af luften skaber undertryk i luftrummet og trækker frisk kølig luft ind gennem indløbene monteret langs siden af ​​huset.
Sideudsugningssystemer, som fjernede luft gennem siderne af huset, blev reelt forældede med indførelsen af ​​IPPC-lovgivningen (Integrated Pollution Prevention and Control). Sideudsugningssystemer faldt i strid med loven, fordi støv og snavs, der blev trukket ud af huset, blev kastet ud i for lav højde.

På samme måde var krydsventilationssystemer, som trak luft ind på den ene side, hen over toppen af ​​flokken og derefter udluftede den på den modsatte side, også i strid med IPPC-reglerne.

Det eneste andet system, der i øjeblikket er i brug i Sydøstasien, er tunnelventilation. Dette trækker luft ind højt oppe i gavlen, langs ryggen og ud gennem den modstående gavl. Det er mindre effektivt end det almindeligt anvendte rygningssystem og stort set begrænset til at være en ekstra kilde til luftstrøm ved høje temperaturer.

Dårlige ventilationsskilte
Overvågningsudstyr og sammenligning af grafer fra data indsamlet om temperatur og luftkvalitet bør give et tidligt varsel om noget galt. Nøgleindikatorer såsom ændringer i vand- eller foderindtag bør udløse undersøgelse af ventilationssystemet.

Bortset fra den automatiske overvågning bør eventuelle problemer med ventilationsanlægget kunne spores fra atmosfæren i slagtekyllingestalden. Hvis omgivelserne føles behagelige at stå i, er det meget sandsynligt, at ventilationssystemet fungerer godt. Men hvis luften føles ubehageligt fugtig eller tæt på, og der lugter af ammoniak, skal temperatur, ilt og luftfugtighed undersøges med det samme.

Andre afslørende tegn inkluderer sporadisk fugleadfærd såsom en ujævn flokfordeling hen over husets gulv. At samle sig væk fra dele af skuret eller fugle, der er trukket ned, kan tyde på, at luften ikke cirkuleres ordentligt, og at der er dannet kolde luftpletter. Hvis forholdene er til at fortsætte, kan fugle begynde at vise vejrtrækningsbesvær.

I modsætning hertil, når fugle er for varme, kan de bevæge sig fra hinanden, puste eller løfte deres vinger. Reduceret foderoptagelse eller en stigning i vandforbruget kan også indikere, at en stald er for varm.

Bevar kontrol, når forholdene ændrer sig
I de første par dage efter placering bør ventilationen indstilles til at fremme højere relativ luftfugtighed mellem 60-70%. Dette giver mulighed for at udvikle slimhinder i luftvejene. For lavt niveau og lunge- og kredsløbssystemet kan blive påvirket. Efter denne indledende periode kan luftfugtigheden sænkes til 55-60%.

Ud over alderen er den største indflydelse på luftkvaliteten forholdene uden for boligen. Varmt sommervejr og frostforhold om vinteren skal styres af ventilationssystemet for at opnå et jævnt miljø inde i skuret.

Sommer
En stigning i kropstemperaturen på 4°C kan forårsage dødsfald, men mange af dødsfaldene, der tilskrives varmt vejr, er, når luftfugtigheden stiger i takt med temperaturen.

For at tabe kropsvarmen gisner fugle, men den fysiologiske mekanisme kræver rigelig frisk, tør luft. Så når temperaturen overstiger 25°C om sommeren, er det vigtigt at levere så meget frisk luft i fuglehøjde som muligt. Det betyder, at indløbene skal indstilles til en bredere åbning, for at lede kølig luft længere ned.

Udover tagudsugning er det muligt at installere ventilatorer i gavlerne på en bygning. I det meste af året forbliver disse blæsere ubrugte, men hvis temperaturerne stiger, træder den ekstra kapacitet ind og kan hurtigt bringe forholdene under kontrol igen.

Vinter
I modsætning til sommerstyring er det vigtigt at stoppe kold luft, der samler sig i flokhøjde, når temperaturen afkøles. Når fuglene er kolde, sænkes væksthastigheden, og velfærden kan blive kompromitteret af andre sundhedsmæssige problemer såsom haseforbrænding. Haseforbrænding opstår, når sengetøj bliver vådt på grund af kondens i kold luft, der samler sig ved lave niveauer.

Indtag om vinteren bør indsnævres, så luft kommer ind med et højere tryk og vinkles for at tvinge luftstrømme opad og væk fra direkte nedkøling af flokken i gulvniveau. Lukning af sideindtag for at sikre, at kold luft presses langs loftet mod tagventilatorerne, betyder, at når den falder, mister den noget af sin fugtighed og opvarmes, før den når gulvet.

Opvarmning komplicerer billedet yderligere om vinteren, især med ældre systemer. Selvom højere temperaturer kan hjælpe med at reducere overskydende fugt, bruger gasvarmere omkring 15 l luft til at forbrænde 1 l propan, mens de producerer CO2 og vand. Åbning af ventilationen for at fjerne disse kan igen bringe kold, fugtig luft ind, som kræver yderligere opvarmning, hvilket skaber en ond cirkel, og ventilationssystemet begynder at kæmpe sig selv. Af denne grund fungerer moderne systemer ved hjælp af mere sofistikeret software, der skaber marginer omkring målinger af CO2, ammoniak og fugt. Graden af ​​fleksibilitet betyder, at systemet gradvist udjævner disse elementer i stedet for at lave knæfald efter hinanden.